Igen i år har Foreningen af Yngre Cardiologer (FYC) og Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) fået mulighed for at uddele FYC’s og DCS’s Uddannelsespris. Det er en pris, der uddeles årligt for at hædre en person eller en afdeling som har ydet en ekstraordinær indsats for uddannelsen af læger indenfor kardiologi.

Alle der måtte opfylde ovenstående kriterier kan indstilles og alle navngivne personer kan indstille en person eller en afdeling ved at sende en motiveret indstilling til FYC (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). 

Ved udvælgelsen lægges der vægt på indholdet og omfanget af kandidaternes indsats. FYC’s  7 bestyrelsesmedlemmer afgør ved afstemning blandt de  indstillede personer og afdelinger, hvem der tildeles årets FYC’s og DCS’s Uddannelsespris.  

Uddannelsesprisen er på 25.000 kr og kan benyttes til forskning og uddannelse indenfor kardiologi. Prisen uddeles i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde. 

Deadline for indstillinger:  1. Marts 2020.

Gå til toppen