10. september 2007 Radisson SAS H.C. Andersens Hotel Odense

Referat ved Kristian Altern Øvrehus 

De modificerbare kardiovaskulære risikofaktorer – test din viden i interaktiv dialog med eksperterne

En regntung onsdag eftermiddag den 10. september mødtes en række interesserede og kommende speciallæger i kardiologi til det traditionsrige og årlige efterårsmøde i regi af Forening af Yngre Cardiologer. Til mødet var der inviteret eksperter til at underholde og foredrage indenfor emnet de modificerbare kardiovaskulære risikofaktorer. Mødeleder Berit Thornvig Philbert guidede os igennem aftenen, og de interaktive quiz shows fik testet de fremmødtes viden og holdninger, - i bedste lørdagsunderholdning stil.

Motion ved overlæge Hanne Rasmusen (Frederiksberg Hospital)

Der blev hurtig afsløret at det ikke var Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, men Hippokrates der havde sagt » Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid«. Der blev dog ikke kommenteret at det ser ud som Løkke Rasmusse har opdaget dette (og følgelig begyndt at cykle på den store klinge). Alle patienter der »indlægges« for iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, hjerteklapopererede, PM/ICD og/eller hjertetransplanterede, anbefales fysisk aktivitet og motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler iskæmikere at træning forudgås af symptomlimiteret arbejdstest (prognose, risiko, arbejdskapacitet) og niveauet for træning kunne være blot 30 min moderat fysisk aktivitet om dagen mindst x 5/uge.

For iskæmikerne blev det slået fast at det er særdeles ufarligt med blot 1 alvorlig kardiovaskulær komplikation/100.000 træningstimer. HR gennemgik blandt andet BORG skala for træning som et redskab til at tilrettelægge en relevant træningsplan.

Træning bedrer fysisk formået og livskvalitet, uanset hvor svær grad af hjertesvigt man har. HR viste til HF ACTION studiet der undersøgte effekten af træning på mortalitet og morbiditet hos hjertesvigtspatienter, med overbevisende resultater i form af NNT 17 /2 år. »Træning bedrer måske ikke venstre ventrikelfunktion i form af en bedre EF, men træning sænker hvilepuls, den perifere karmodstand, bedrer endotel funktionen, sænker sympatikus tonus, og øger vagus tonus«, så afslutningsvis er det blot at sige at man ikke behøver at være hjertesyg for at komme i gang med at træne.

Lipider ved overlæge Mogens Lytken Larsen (OUH)

MLL tog os mesterlig med på en historisk rejse med de banebrydende studier fra niaciner i 1955 (Stockholm) til statiner i 1987 (4S, CARE, LIPID) og til kolesterol uptake hæmmeren ezetemibe fra 2003. Alle præparater (fraset Ezetemibe) har dokumentation og evidens for reduktion af antal kardiovaskulære hændelser, via den lipid sænkende effekt. Det var fra MLL side dog ikke grund til at tro, at Ezetemibe med sin lipidsænkende effekt ikke skulle kunne fremlægge denne evidens i fremtiden. Der blev gennemgået nogle fine praktiske retningslinjer for hvordan og hvornår man kan kombinere de forskellige præparater for at nå behandlings mål. Specielt hæftede flere sig ved statinernes manglende succes ved høje værdier af triglycerider, og behovet for både kost, og tillige det gamle stof Gemfibrozil. Med baggrund i statinbehandling blev ALAT og CK værdier omtalt, samt hvornår disse skulle måles og eventuelt føre til ændret behandling.

TNT studiet blev fremhævet for at pointere »the lower, the better«, og ligeledes blev den intensive lipidsænkende behandling fremhævet. Overraskende når op til 40 % af patienterne ikke behandlings målene på simvastatin 40 mg, og skal følgelig ændres i behandling for at nå disse. Spørgsmålet om det er egen læge der er bedst til dette, blev ikke bragt op, men burde vore patienter følges op i hospitalsregi til målet er nået?

Rygning ved overlæge Hans Mikley (OUH)

Cigarer er sure...

At tobak er skadelig vidste de fleste, men de færreste kunne lave en detaljeret rygeafvænningsplan. Om vi blev bedre til dette i løbet af aftenen er svært at sige, men HM gav os et flot indblik i hvad tobakken betyder for forventet livslængde, og hvor stor betydning rygestop har på både lungesygdomme og kardiovaskulære hændelser. Fra Doctor`s study fremgik det at hele 70 procent af alle patienter indlagt med AMI var rygere. Så desto mere relevant med kundskab for hvad er mest effektivt! Mens nikotinsubstitution mindsker abstinenserne, »fjerner« bupropion (zyban) og verenicline (champix) lysten og trangen til tobakken. Af disse to præparater forligger det mest evidens for bupropion (37 studier), mens verenicline ser ud til at være mere potent (4 studier). 2 studier hvor man sammenlignet placebo med bupropion og med verenicline behandling i forbindelse med rygestop, viste at der ved follow up 9-52 uger efter blot var 7 % uden tilbagefald i placebogruppen, 17 % i bupropion gruppen og hele 25 % i verenicline gruppen. Den bedste effekt ses hos motiverede patienter, hvor støttende kontrol ved læge/sygeplejerske kombineres med tablet behandling, men potentialet for forbedring må siges at være stort.

Diabetes ved R1 Peter Stæhr (Haderslev)

Et stigende antal patienter, specielt i udviklingslandene, får diagnosticeret type II diabetes. Det forventes, at på verdensplan, vil der være op til ¼ milliard patienter med type II diabetes i år 2010. Hos kvinder medfører type II diabetes 6 tabte leveår, hvis den bliver diagnosticeret v. 50 års alderen. Det blev understreget at type II diabetes og iskæmisk hjertesygdom er knyttet tæt sammen. En hjerterask diabetiker har samme 7 års incidens som en ikke diabetiker med tidligere AMI m.h.t. fatal og non-fatal iskæmisk hjertesygdom. Derudover har 15 % af alle diabetikere iskæmisk hjertesygdom på diagnosetidspunktet. Behandling af Type II diabetes med sænkning af HBA1c er vigtig, idet relevant behandling har en relativ risiko reduktion på 25 % for nyreinsufficiens og 15 % for AMI. Desuden bør behandling med magnyl og statin startes allerede fra diagnose tidspunktet. De farmakologiske behandlingsmuligheder skal primært støttes op af vægttab og øget motion. Men hvordan skal diagnosen stilles? Her blev det understreget, at både faste glukose og oral glukose tolerance test bør udføres. 41 % har positiv faste plasma glukose og 31 % har positiv oral glukose tolerance test, men kun 28 % af alle patienterne har begge tests positive. Formodentlig falder der flere hjerte patienter i gruppen med forhøjet oral glukose tolerance test. Konklusionen blev at begge testes bør udføres på patienter med iskæmisk hjerte sygdom.

Hypertension ved Overlæge Kent Lodberg (Aarhus sygehus)

KL holdt et spændende indlæg med god brug af den interaktive quiz mulighed med spørgsmål strækkende sig fra diagnostik, over sekundær hypertension, til behandling og risikostratificering af patienter. Der blev lagt vægt på at døgngennemsnits blodtryk og det natlige systoliske blodtryk er bedre diagnostiske markører for hypertension (HT) en konsultations blodtryk. Det blev illustreret at det er nat blodtrykket, der skal behandles efter idet sænkning af det giver den bedste prognose.

Sekundær hypertension betinget af hyperaldosteronisme samt feokromocytom blev kort berørt. Der blev lagt op til at udredning med døgn urin ved feokromocytom måske snart kan afløses af en blodprøve med måling af s-metanefrine. Derefter blev der stillet spørgsmål om selve HT behandlingen. Hvordan behandler man patienter med hypertension hvor 3 stofsbehandling ikke er sufficient? Ved tillæg af 25 mg spironolacton opnås et yderligere systolisk trykfald på 19-22 mmHg. Der blev lagt vægt på, at der for ét antihypertensivum er en flad dosis-bivirkningskurve. Således blev det fremhævet, at ACE inhibitorer kan øges op til 4 gange normaldosis uden øgning af bivirkningerne. Hos patienter, der trods 6 stofsbehandling fortsat har HT kan pacing af sinus caroticus give et fald på 40 mmHg hvilket er udført på enkelte danske patienter i Holland.

Mødet der var sponsoreret af Pfizer blev afsluttet med et let traktement hvor diskussionerne efter dagens quiz forsatte rundt bordene. Alt i alt en meget fin aften, specielt for kardiologer in spe.