Referat ved Christian Jøns

FYCs årsmøder har tidligere været et tilløbsstykke med behov for at lave ventelister samt sende medlemmer ud i natten med henblik på overnatning på det nærved liggende ByggeCentrum, da Hindsgavl har haft et begrænset antal overnatningspladser. Derfor havde bestyrelsen truffet den beslutning at bryde med en gammel tradition og flytte årsmødet til Hotel Kolding Fjord. Ved mødets start var der flere kommentarer omkring den lidt mere besværlige transport til Kolding Fjord, men efterhånden som mødet skred frem, bekendte kritikerne, at forholdene på Kolding Fjord var optimale.

Sex og hjertesygdom

Formiddagen blev traditionen tro benyttet et til et lidt skævt emne, nemlig »Sex og Hjertesygdom«. Første foredragsholder var Annamaria Giraldi, 1. reservelæge fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Titlen på hendes indlæg var: Sex og patienter, hvordan gør man, altså taler om det? Er kvinder specielle? Vi hørte, at nogle af årsagerne til, at det er svært at snakke med patienterne om seksuelle forhold er frygt for at krænke patientens blufærdighed og egen blufærdighed, manglende viden og færdigheder om emnet, som medfører, at man ikke kan rådgive patienterne samt travlhed i dagligdagen. Vi fik vished om, at kvinder er specielle, bl.a. har man videnskabeligt vist, at sildenafil øger genitalt blood flow også hos kvinder, men at dette ikke har overbevisende effekt på den subjektive opfattelse af seksualfunktionen hos kvinderne. Efter nogle fif om, hvordan man kommer i gang med samtalen, tog Hans Mickley, overlæge ved Kardiologisk afdeling B, Odense Universitetshospital over, og holdt et indlæg med titlen: Sex og Hjertesygdom. Her blev vi overbevist om, at sex ikke er den kraftpræstation, som nogen gør det til. Endvidere blev vi gennem 6 sygehistorier overbevist om, emnet er relevant for kardiologer.

4 x Mini-state-of-the-art

Efter frokosten som kunne indtages på trappen i den tidlige forårssol, blev der traditionen tro holdt 4 indlæg af kollegaer, der i det forgangne år havde forsvaret enten ph.d.-afhandling eller disputats. Først præsenterede Jacob Møller udvalgte resultater fra sin disputats: Prognostisk værdi af systolisk, diastolisk og samlet venstre ventrikel dysfunktion efter AMI. Herefter blev vi indført i betydningen af: Troponinforhøjelse ved akut apopleksi ved ph.d. Jesper Jensen. Efterfølgende fulgte to interessante indlæg om behandling af arytmier, idet Peter Lukac redegjorde for Atrial tachycardia after heart surgery og Brian Nilsson fortalte om Kateter ablation for atrieflimmer.  Herefter fortsatte årsmødet med uddeling af Nycomeds Rejselegat for Yngre Cardiologer.

Interaktiv quiz i trombokardiologi rapporten

Efter at have tilbragt det meste af dagen med at lytte til en række spændende indlæg, skulle tilhørerne nu være aktive, idet næste indlæg blev afholdt som en interaktiv quiz, og FYC havde til formålet lejet et interaktivt afstemningsudstyr. Ved hjælp af dette gennemgik overlæge, Lars Hvilsted Rasmussen fra Ålborg Sygehus grundigt og meget engageret den netop færdige trombokardiologi rapport. Lars Hvilsted nåede at gennemgå store dele af rapporten i løbet af de 90 minutter, der var afsat, men lagde særlig vægt på behandling af atrieflimren, hvor der i rapporten er sket markante ændringer i forhold til tidligere. Årsagen til de skærpede anbefalinger vedr. AK-behandling er tilkomst af nye internationale rekommandationer for behandling af atrieflimren, heriblandt atrieflimren rapporten fra ESC/AHA/ACC. Der lægges stor vægt på, at finde de to grupper af patienter, der kræver særlig opmærksomhed, nemlig gruppen af patienter med mellem-høj risiko, der måske skal have AK-behandling, og gruppen af patienter med mellem-lav risiko der måske kun skal have ASA eller ingen behandling. Lavrisikopatienter er patienter med en estimeret årlig tromboembolisk risiko under 2 %, mens højrisikopatienter har en årlig risiko for tromboemboliske hændelser på over 6%. Mellemrisikopatienterne har en risiko på 3-5 % og her bliver valget af antitrombotisk behandling mere kompliceret. Her vægtes risikofaktorerne i lavrisikofaktorer som f.eks. det at være kvinde, have en alder mellem 64-75 år og have iskæmisk hjertesygdom, mens hypertension og hjertesvigt gradueres som mellem-risikofaktor og bl.a. tidligere stroke og perifer emboli vægtes som højrisikofaktrorer. Ud fra disse faktorer udregnes patientens risikoprofil og derved behovet for blodfortyndende behandling. Den fulde trombokardiologi rapport med alle oplysninger kan findes på: http://cardio.synkron.com/graphics/toimport/cardio/user_graphics/Dokumenter/rapporter_pdf/trombokard%202007.pdf. 

Efter en god dag med faglige indlæg af høj kvalitet blev aftenen tilbragt med socialt samvær, og alle mødte tidligt næste morgen kl. 9.00 til en formiddag med nye foredrag.

GUCH-cases

Overlæge Niels Vejstrup fra Rigshospitalet holdt et case-baseret foredrag om de voksne hjertebørn. I løbet af 1½ time gennemgik Niels diverse vægdefekter og anomalier, samt de kliniske billeder de voksne »hjertebørn « præsenterer. Fælles for disse patienter er, at de er sjældne, og at udredning kræver brug af avancerede og specialiserede billedteknikker. Derfor beror diagnosticering meget på klinikken. Konklusionen på foredraget var at huske de gammelkendte håndgreb: få hænderne op af lommen og rør ved patienterne samt lyt grundigt med stetoskopet.

Being a young cardiologist in Germany

Herefter fortsatte vi på engelsk, da dr.med., Oberartz, Christopher Piorkowski tog den lange tur fra Leipzig til Kolding for at fortælle om både den kardiologiske uddannelse i Tyskland og arbejdet som elektrofysiolog på et travlt tysk hospital. The Heart Center i Leipzig blev åbnet i 1995 og har 350 sengepladser til kardiologi, thoraxkirurgi og pædiatrisk kardiologi. Afdelingen råder over 7 laboratoriestuer, 3 til invasiv kardiologi, 2 til angiologi og 2 til elektrofysiologi. Der bliver årligt udført 1200 KAG’er, 4000 PCI’er, 3000 perifere angiografier, 2000 PTA’er, 1200 EP studier, 1000 kateterablationer, 1200 pacemakeranlæggelser, 500 ICD anlæggelser og 250 CRT anlæggelser på disse stuer. Af de 1000 kateterablationer er 45 % ablationsbehandling af atrielflimren. I Tyskland er den lægefaglige specialistuddannelse netop ændret, ligesom det er tilfældet i Danmark. I den nye form efterfølges 6 års uddannelse på medicinstudiet af 3 års uddannelse i intern medicin eller kirurgi. Efter den interne medicinuddannelse vælges grenspeciale indenfor de medicinske specialer, herunder kardiologi. Speciallægeuddannelsen tager 3 år, herefter venter uddannelse til kardiologisk specialist, dvs. invasiv kardiolog, elektrofysiolog m.m. Den kardiologiske uddannelse kræver udførelse af et bestemt antal procedurer, her i blandt 500 ekkokardiografier, 300 venstre-sidige katerisationer, 300 Holter-analyser og 50 pacemaker implantationer. Det tyske hospitalsvæsen udspringer fra militæret, hvilket styrringen og hierarkiet bærer præg af. Øverst i hierarkiet er hospitalsledelsen og umiddelbart herunder er cheflægen. Cheflægen har som den eneste egne privatpatienter. Under cheflægen følger overlægerne (oberartz) og herefter reservelægerne (ass. artz). Det tyske sundhedssystem er ligesom i Danmark opdelt i en offentlig og privat sektor, om end den private sektor fylder relativt mere i Tyskland. Den private sektor er populær blandt lægerne, da lægernes kontrol over arbejdstilrettelæggelse er høj. Omvendt forsøger regeringen at kontrollere udgifterne ved at styrke den offentlige del af sundhedssystemet, indskrænke patienternes frie direkte adgang til speciallæger og kontrollere overlægernes planlægning af den kliniske behandling og hverdag. En pågående stridighed i Tyskland der, ifølge Piorkowski, indimellem munder ud i utilfredshed og strejker, men heldigvis oftest overskygges af den udfordrende kliniske hverdag på et stort hjertecenter.

ESC og Yngre Kardiologer

Kardiologien strækker sig langt uden for Danmarks grænser, og DCS har længe ønsket, at Yngre Cardiologer engagerer sig i europæisk regi. Derfor havde FYC inviteret Morten Bøttcher fra Skejby Sygehus til at fortælle om hans karriere i ESC som centralt medlem af arbejdsgruppen for nuklear medicin. Morten Bøttcher fortalte meget personligt om sin tid og sine oplevelser i ESC. Konklusivt kan siges, at arbejdet er ekstremt lærerigt, men til tider også tungt og meget tidskrævende. Den økonomiske kompensation er meget sparsom, og arbejdet skal være baseret på lyst. Har man derimod lyst og mod på at kræve kræfter med jobbet, er der mange gode oplevelser i vente.

Status på den kardiologiske videreuddannelse

Som ved de seneste årsmøder var den sidste session helliget den kardiologiske uddannelse. Niels Henrik Krarup og Tina Svenstrup Poulsen fra FYCs bestyrelse holdt et kort oplæg omkring de potentielle problem, uddannelsen muligvis vil blive udsat for i de kommende år. Dette omfatter 1) afskaffelse af pointsystemet, 2) indførelse af en faglig profil, 3) decentrale ansættelsesudvalg samt 4) konsekvenser af de strukturændringer, et ændret akutberedskab vil medføre. Oplægget førte til en livlig diskussion og bestyrelsen fik mange gode input fra medlemmerne, som vi vil benytte i det fremtidige arbejde med at sikre optimale forhold for de læger, der vil være kardiologer. 

Bestyrelsen takker medlemmer og foredragsholdere for det store engagement, og endeligt ønsker bestyrelsen at takke Nycomed for at give os mulighed for at afholde årsmødet på Kolding Fjord.