25.-26. marts 2006 Hindsgavl Slot
Referat ved Merete Heitmann
FYC’s årsmøde er blevet et tilløbsstykke! Igen i år måtte vi tidligt melde alt optaget på Hindsgavl Slot og oprette en venteliste til vores årsmøde. Men med indragelse af ekstra værelser på det nærliggende »Byggecentrum « lykkedes det heldigvis af få plads til alle.
Temaet for lørdagens første sessioner var »bløde« riskofaktorer for hjertekarsygdom. 1. reservelæge, dr. med. Eva Prescott lagde ud med emnet »psykisk stress og hjertesygdom« – er der noget om snakken? Evidensen for sammenhængen mellem psykiske og sociale faktorer og iskæmisk hjertesygdom (IHD) blev gennemgået. Dårlig socioøkonomisk status og ringe psykosociale arbejdsforhold øger risikoen betydeligt for IHD. Symptomer på træthed, depression og udbrændthed er forbavsende almindelige og af data fra Østerbro- og Framingham undersøgelserne fremgår det, at både udbrændthed og depression er forbundet med øget risiko for IHD. Også sociale relationer synes at spille en rolle. Således beskyttes mænd, der har en samlever ( jvf Østerbroundersøgelsen) mod IHD, men det gør kvinder -tankevækkende nok- ikke.
Efter dette indlæg fortsatte praktiserende læge Erik Skovenborg med betragtninger over »vinens helbredende effekt«. Hvorfor er det så godt at drikke vin? Vindrikkere har lavere risiko for hjertekarsygdomme end snaps og øldrikkere. For såvel mænd som kvinder synes hyppigheden af alkoholindtagelse at være associeret med en lavere risiko for myocardieinfarkt, med den laveste risiko for de der drikker 3-7 dage om ugen (Nurse Health Study). Det nytter altså ikke at gemme hele rationen til weekenden. 1–2 genstande gør blodet tyndere og der er ingen risko for marevanbehandlede, hvad angår blødningsrisiko. Vinen skal komme fra solrige områder, druen skal have en tyk skal og så skal den lagres på egetræsfade, alt sammen forhold, der øger indholdet af antioxidanter. Skal der indføres »vin på recept?«. Spørgsmålet blev hængende i luften. Som et sidste råd på vejen blev anbefalet, at der altid drikkes vand til og indtages fast føde.
Således opløftet fortsatte professor, overlæge, dr.med Erik Berg Schmidt med et indlæg om »middelhavskost og omega 3 fedtsyrer«. Der er visse holdepunkter for at indtag af fisk beskytter mod hjertekarsygdom, hvilket tilskrives deres indhold af n-3 polyumættede fedtsyrer, synonymt kaldet omega-3 fedtsyrer eller fiskeolier. Hypotesen støttes af fund fra epidemiologiske undersøgelser, dyreeksperimentelle data, effekter af n-3 fedtsyrer på risikofaktorer for hjertesygdom og interventionsundersøgelser med fisk eller fiskeoliekapsler især hos patienter efter akut myokardieinfarkt. Data er ikke entydige og særligt en enkelt stor undersøgelse af patienter med stabil angina pectoris er faldet negativt ud og er af afgørende betydning for at nogle metaanalyser ikke har kunnet understøtte hypotesen. Middelhavskost er især karakteriseret ved en relativt lav indtagelse af kød og smør (mættet fedt) samt en relativ høj indtagelse af grøntsager, frugt, nødder, vin, (fisk), olivenolie og rapsolie. Denne kostform er i flere epidemiologiske undersøgelser fundet at være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom, og i et vist omfang at have en gunstig effekt på risikofaktorer for hjertesygdom, men flere interventionsstudier vil være ønskelige.
Efter frokost, der i år stik mod sædvane måtte indtages indendørs, blev der traditionen tro præsenteret 4 udvalgte akademiske afhandlinger, forsvaret i det forgangne år.
Tine Willum Hansen (TWH) præsenterede sin PhD om den prognostiske betydning af døgnblodtryk i befolkningen. Undersøgelsen byggede på oplysninger indsamlet i 1993- 1994 om døgnblodtryk, klinikblodtryk, og andre risikofaktorer på 1.700 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder. Efter 9,5 år blev der indhentet oplysninger om total død, kardiovaskulær død, og kardiovaskulær sygdom. Det fremkom, at risikoen for død falder med faldende blodtryk uden nogen nedre grænse. Ud over blodtryk er risikoen afhængig af alder og rygestatus. Derfor kan en øvre grænse for acceptabelt døgnblodtryk kun defineres inden for grupper baseret på alder og rygestatus. TWH fandt endvidere at døgnblodtryk er en signifikant bedre prædiktor for død og kardiovaskulær sygdom end klinikblodtryk. Isoleret klinikhypertension (forhøjet klinikblodtryk, men normalt døgnblodtryk) er ikke en risikofaktor, mens det er forbundet med en øget risiko at have isoleret ambulant hypertension (forhøjet døgnblodtryk, men normalt klinikblodtryk). Hos deltagere med forhøjet blodtryk i dagtiden er det en yderligere risikofaktor at have et nedsat natligt blodtryksfald. Det blev konkluderet at døgnblodtryk har en overlegen prognostisk værdi for død og kardiovaskulær sygdom i forhold til klinikblodtryk og godtgør anvendelsen af døgnblodtryksmåling også i den almindelige befolkning.
Jacob Marsvin Laurberg (JML) præsenterede derefter sin PhD om apolipoprotein A-I’s indflydelse på åreforkalkningen hos mus med medfødt tendens til åreforkalkning. Apolipoprotein A-I (apoA-I) er den væsentligste proteinkomponent af HDL som igen spiller en afgørende rolle i revers kolesteroltransport. Først redegjorde JML for hvorledes tidligere undersøgelser har vist, at indgift af apoA-I-varianter kan reducere lipidindhold og inflammation i aterosklerotiske plaks. Et højt indhold af disse to komponenter i plaques gør disse vulnerable og øger risikoen for livstruende komplikationer som myokardieinfarkt og apopleksi. Derefter forklarede JML at formålet med hans eget projekt var at undersøge, om almindeligt, ikkepatenteret apoA-I kan fremkalde de samme gunstige ændringer i aterosklerotiske plaks som andre varianter af apoA-I. Undersøgelserne blev foretaget i mus med accelereret aterosklerose. De viste, at apoA-I er i stand til at passivisere aterosklerose i løbet af blot to uger. Reduktionen i fedt- og inflammationsindholdet var i samme størrelsesorden, som de effekter, der er set for andre varianter af apoA- I, dvs. 15-30%. Under behandlingen sås som forventet øget revers kolesteroltransport. JML konkluderede, at sammenholdt med andre studier ser apoA-I-baseret behandling ud til at kunne reducere og passivere aterosklerose akut.
Helena Dominguez holdt herefter en forelæsning om rollen af TNF-a i metabolsk og vaskulær insulin resistens. Forhøjede blod niveauer af TNF-a er associeret med omfanget af aterosklerose og med insulin resistens såsom ved overvægt og type 2 diabetes. Både endotelceller og muskelceller har insulin receptorer og insulin signalet i disse celler påvirkes af TNF-a Effekten af intraarteriel TNF-a infusion i underarmen blev undersøgt hos raske, slanke personer og viste sig at hæmme insulins vasodilatatoriske effekt på endothelfunktion og på glukose optagelse samtidigt. Derefter blev der undersøgt om insulin resistens kunne forbedres med anti- TNF-a behandling (med etanercept) hos overvægtige personer med type 2 diabetes. På trods af et klart fald af flere systemiske inflammations markører blev hverken insulin effekt på kar eller glukose optagelse i underarmen forbedret og der blev heller ikke fundet forbedret helkrops insulin følsomhed. Konklusion blev derved, at en pludelig stigning af TNF-a kan provokere vaskulær og metabolisk insulin resistens men anti-TNF-a behandling forbedrede ikke insulin resistens.
Christian Juhl Terkelsen fortalte herefter om telemedicin til præhospital evaluering af patienter med STEMI. I en uselekteret kohorte af patienter indlagt med AMI er mortaliteten væsentlig højere end man ville forvente ud fra eksisterende registre og store kliniske studier. Patienter med STEMI synes at have den mest favorable prognose. Præhospital diagnostisk reducerer »treatment delay« til primær PCI og den opnåede gevinst ved generel udbredelse af præhospital diagnostik synes at være sammenlignelig med aspirin vs placebo.
Efter fremlæggelsen af disse flotte afhandlinger redegjorde afd.læge Hans Henrik Vilsted Hansen, RH, kort om resultaterne fra Acuity studiet.
Herefter fortsatte årsmødet med uddelingen af Nycomed Danmarks Rejselegat for Yngre Cardiologer (omtalt andet steds) hvorefter overlæge, dr.med John Godtfredsen holdt et opdaterende oplæg om tromboembolisk risikostratificering ved atrieflimren.
Efter en faglig god dag stod programmet på socialt samvær og for mange dans til den lyse morgen, der denne gang kom tidligt, da vinteren blev til sommer på uret.
Søndag indledtes af overlæge dr.med. Henning Mølgaard, der holdt state of the art forelæsning om syncopeudredning. Et meget informativt foredrag hvor betydningen af en god anamnese blev understreget og en work-up algoritme på baggrund cardiel, neurocardiel eller neurogen årsag blev fremlagt.
Den afsluttende session på årsmødet var også i år helliget uddannelse under overskriften »uddannelse på fire niveauer«. Susette Krohn Therkelsen gennemgik med indlægget »Hvordan får du en hoveduddannelsesblok « pointsystemet til besættelse af Hoveduddannelsesforløb. Dette er tidligere beskrevet i Cardiologisk Forum. Nyt i forhold til tidligere er dog, at man ikke længere får point for de obligatoriske kurser i pædagogik og kommunikation. For at være pointgivende skal kurserne nu mindst være af 20 timers varighed og have karakter af et overbygningskursus til de obligatoriske kurser.
Tina Svendstrup Poulsen redegjorde for, hvordan det går med opnåelse af »common trunk« kompetencer og speciale specifikke kompetencer i region Syd, Nord og Øst. Der blev gjort status på de igangværende hoveduddannelsesforløb på baggrund af en indsamlede spørgeskemaundersøgelse. Det fremkom, at der er store forskelle på uddannelsestilbudet og at næsten ingen har nået de opsatte common trunk kompetencer på nuværende tidspunkt. Der er dog ingen grund til fortvivlelse, commun trunk kompetencerne er under reduktion og de reducerede krav til kompetencer kommer også til at gælde for de igangværende hoveduddannelsesforløb. Herefter fulgte en kort status over overgangsblokkene ved Susette Krohn Terkelsen. Der er stadig en del ansøgere til de nyligt opslåede overgangsblokke i region øst. Der har ikke været slået ledige stillinger op i region syd og nord for nyligt, hvorfor det er uklart, hvor stort behovet er. YL er netop ved at lægge sidste hånd på en ny enquete, der skal fastslå behovet. Hvis den uddanelsessøgende har givet tilladelse, bliver informationerne fra enqueten videresendt til videreuddannelsessekretariaterne, hvorefter sekretariaterne vil udarbejde lister med de, der ønsker en overgangsblok i kardiologi. Man vil derefter forsøge så vidt muligt at få hjulpet så mange som muligt igennem.
Jess Lambrechtsen sluttede dagen af med et efterskrift for fase III lægerne, en uddøende gruppe hvis uddannelseskrav på Sundhedsstyrelsens hjemmeside nu er sat ind under »Historisk forskrift«.
Bestyrelsen takker de fremmødte FYC medlemmer og foredragsholdere for det store engagement og takker ikke mindst Nycomed Danmark, som atter muliggjorde afholdelsen af vores årsmøde i de smukke rammer på Hindsgavl Slot.